Handelsbetingelser
Handelsbetingelser og abonnementsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder ved indgåelse af aftale om køb af produkter og ydelser fra:
Whole Soul Yoga (CVR-nr: 43243950)
c/o Zabrina Sofia Alexies Søgård
Sjælstoftevej 7
2730 Herlev
Kontakt os på mail@zabrinasofia.dk
Produkterne bliver leveret digitalt via e-mail og/eller Simplero, som fysiske og online kurser eller som arrangementer, eller med Post eller fragtmand.
Afvikling, ændring og aflysning
Whole Soul Yoga har ret til med 24 timers varsel at ændre tidspunktet for købte ydelser/sessioner.
Ved 1:1 sessioner fastlægges et nyt tidspunkt dog efter aftale mellem parterne.
Ændringer giver ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af betalte beløb.
Whole Soul Yoga kan vælge, men er ikke forpligtet til, at tilbyde at erstatte den/de aflyste ydelse(r)/session(er) med nye.
Du er selv ansvarlig for at møde/ringe op eller logge på på de aftalte/meddelte tider, og for at du har en velfungerende telefon- og/eller internet forbindelse samt en aktiv e-mail konto med tilpassede spamfiltre.
Du er selv ansvarlig for at oplyse dine til enhver tid aktuelle telefonnumre og/eller e-mail adresser. Oplysningerne gives ved tilmelding og køb af ydelser.
Betaling & betalingsbetingelser
Alle priser er i danske kroner (DKK).
Produkter kan købes med både VISA, Mastercard og Dankort.
Online kurser og forløb, workshops, uddannelser, mentorforløb, VIP dage og andre ydelser skal betales fuldt ud eller via en ratebetalingsordning. Ved kortbetaling af ratebetalingsordninger er du selv ansvarlig for at tilkoble det rette kort til dine betalinger.
Uanset hvilken betalingsform som aftales, er aftalen/tilmeldingen endeligt bindende. Ved abonnements- eller ratebetaling trækkes beløbet automatisk hver måned på samme dato som din tilmelding. Når du betaler 1. rate, forpligter du dig til at betale de resterende.
Kvittering for trækket tilsendes per email. Levering sker som oftest i løbet af få minutter, men i helt særlige tilfælde kan der gå op til 5 hverdage.
Du modtager en email med bekræftelse på din abonnementstilmelding efter indgåelse af abonnementet.
Abonnementer kan når som helst opsiges ved at skrive til mail@zabrinasofia.dk, eller ved at logge ind på din konto og selv stoppe abonnementet. Opsigelsen er øjeblikkelig, og efter opsigelsen vil der ikke blive faktureret eller trukket yderligere. Allerede udsendte fakturaer skal dog stadig betales.
Ved kortbetaling er du selv ansvarlig for at ændre kortoplysninger, hvis du får nyt kort – dette kan gøres via din konto på Simplero, links på tidligere fakturaer modtaget via Simplero eller på din konto hos betalingsudbyder, hvis du har betalt via Stripe, Paypal, Mobilepay eller lignende.
Forsinket eller udebleven betaling kan ikke anses for gyldig opsigelse/ophævelse af aftalen.
Ved forsinket/udebleven betaling tillægges morarente i henhold til Rentelovens regler.
Overholdes betalingen ikke, lukkes adgangen straks til materialet indtil betalingen er sket. Derudover lægges alle resterende rater sammen til ét beløb til samlet betaling, der sendes via faktura.
Rettigheder
Alle rettigheder til leverede ydelser og produkter tilhører Whole Soul Yoga og Zabrina Sofia Alexies Søgård, hvad enten de er live, digitale eller trykte. Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt, som angivet under det pågældende produkt. Brugsretten er personlig. Det købte må kun anvendes til eget brug. Det købte skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand.
Det købte må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil det er købt, herunder må det købte særligt ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Whole Soul Yoga’s virksomhed.
Whole Soul Yoga’s og Zabrina Sofia Alexies Søgård’s navne må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden skriftlig tilladelse.
Ansvarsbegrænsning
Ethvert erstatningsansvar, som Whole Soul Yoga og/eller Zabrina Sofia Alexies Søgård måtte pådrage sig i relation til de købte ydelser og produkter er begrænset til direkte skade og tab.
Whole Soul Yoga og/eller Zabrina Sofia Alexies Søgård skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for indirekte skade eller tab.
Ansvarsfraskrivelsen for indirekte skade og tab gælder uanset arten af erstatningsansvar, og uanset om Whole Soul Yoga og/eller Zabrina Sofia Alexies Søgård har handlet simpelt uagtsomt.
Whole Soul Yoga og/eller Zabrina Sofia Alexies Søgård erstatningsansvar for direkte skade og tab er begrænset til 50 % af prisen på den ydelse eller det produkt, som erstatningsansvaret vedrører.
Når du deltager på forløb, kurser, uddannelser, online foredrag, enkelte sessioner, mentorforløb eller andet udbudt af Whole Soul Yoga, tager du 100 % ansvar for din egen udvikling.
Du tager 100 % ansvar for, hvad du gør med de informationer, du får af Zabrina Sofia Alexies Søgård.
Du er indforstået med, at du altid har din egen fri vilje til at gøre, hvad du vil med de informationer, du får, og at Whole Soul Yoga og Zabrina Sofia Alexies Søgård ikke kan holdes ansvarlig for, hvordan du vælger at håndtere de informationer, du får, og hvad du vælge at gøre efterfølgende.
Du er indforstået med, at Whole Soul Yoga ikke på noget tidspunkt garanterer bestemte resultater.
Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Whole Soul Yoga og Zabrina Sofia Alexies Søgård. Fortryder du dit køb inden 14 dage fra købsdatoen, så kontakt os på mail@zabrinasofia.dk og vi refundere købet, såfremt plomberingen ikke er brudt og produktet ikke er taget i brug. Der kan gå op til 14 dage fra refunderingen er behandlet til du kan se pengene på din konto.
Fortrydelsesretten gælder dog ikke levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, eller levering af plomberede lyd- og billedeoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på.
Ved køb af ydelser løber 14 dages fristen fra den dag, hvor aftalen blev indgået. Whole Soul Yoga yder ingen fortrydelsesret på ydelser som starter/leveres inden for 14 dage fra købsdatoen. Er der mere end 14 dage til start, og fortryder du købet, skal Whole Soul Yoga underrettes herom senest 14 dage efter købet.
Whole Soul Yoga yder ingen fortrydelsesret på digitale produkter og ydelser herunder online kurser og forløb efter startsdato, ved brudt plombering og ved produkter med øjeblikkelig adgang. Produkter med øjeblikkelig adgang givet med som bonusser ved køb af et andet produkt, tilbagebetales ikke og denne fratrækkes købssummen ved refundering. Ved accept af nuværende handelsbetingelser giver du afkald på fortrydelsesretten.
Særlig garanti
Særligt for B.A.C.K TO LIFE gælder en 100% tilfredshedsgaranti, som betyder, at du har gennemgået hele forløbet uden at opnå nogen form for bedring/resultater, kan du anmode om at få dine penge retur.
Systemet sporer din fremgang i forløbet og er der på dagen for din henvendelse, ikke sporet 100% gennemførsel og implementering af strategierne, fremført i forløbet, bortfalder garantien.
Garantien bortfalder 7 uger efter opstart af forløbet.
Datapolitik
Whole Soul Yoga indsamler kun de oplysninger om dig, som du selv afgiver i forbindelse med køb af ydelser og produkter eller tilmelding til nyhedsbrevet.
Formålet med indsamlingen er at kunne gennemføre det køb/den levering, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Vi behandler dine oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med Persondatalovens regler. Dine oplysninger videregives ikke til tredjemand. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Whole Soul Yoga har om dig.
Hvis oplysningerne ikke er korrekte, har du ret til at få dem ændret eller slettet.
Du kan rette henvendelse herom på ovennævnte e-mail adresse.
Klageadgang
Er du forbruger, og vil du klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Zabrina Sofia Alexies Søgård på ovennævnte e-mail adresse. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Forbrugerklagenævnet – Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf: 41715000
Hjemmeside: www.forbrug.dk
Mail til Nævnenes Hus: nh@naevneneshus.dk
Ændringer
Whole Soul Yoga forbeholder sig retten til at ændre disse Handelsbetingelser i ethvert omfang, det er nødvendigt.
Dette kan være for at tilpasse Handelsbetingelserne til ændringer i lovkrav eller ændringer i andre tekniske parametre. De ændrede vilkår kan altid findes på hjemmesiden.